Efter vi har fået vores bedømmelse vil vi nu offentligtgøre vores speciale. Download hele specialet “Samskabte designmaterialer” i PDF-format (knapt 20 mb.) eller det engelske resume “Co-Creation of Design Materials” også i PDF-format (ca. 0,3 mb.).
Bedømmelsen på specialet er på 12.
Så fik vi afleveret specialet. Vi vil snarest offentliggøre en version her på sitet, som i øvrigt står over for en større omstrukturering.
Men først en velfortjent ferie til os 
We’ll be back!
Vi har i dag diskuteret, hvem der er målgruppen for de designmaterialer som vi skaber på en workshop.
Konklusionen er, at vi primært henvender os til leverandøren. Det er leverandøren som skal designe websitet, og det er leverandøren som i udgangspunktet ved mindst om domænet.
Men hvad så med kunden?
Kunden er vores sekundære målgruppe for designmaterialerne. Vi har erfaret, at kunderne ofte ved de ting, som kommer frem på en workshop. Men kunden kan på ingen måde udelades fra workshop-arbejdet. For det første besidder kunden en mængde viden om domænet, og derfor kan en meningsfyldt workshop ikke designes unden kunde. For det andet, er det vigtigt at kunden også har førstehåndserfaring med hvorledes designmaterialerne er opstået. Det er vigtigt både i fortolkning/efterarbejdning af materialerne og for at kunden kan forstå de beslutninger der biver taget på baggrund af designmaterialerne.
Brugerinddragelse kræver deltagelse af brugere. Og derfor søger vi netop nu deltagere til vores workshops.
Vi har skrevet et “opslag” her på bloggen, men i alt sin enkelthed går det ud på, at du har lyst til at bruge 2-3 timer på at deltage i en workshop. Vi arbejder ud fra IT-Byen Katrinebjerg, så det er en fordel du bor i eller omkring Århus.
Har du lyst til at være med i en workshop kan du kontakte Emil Rasmussen på emil@noget.net eller tlf. 40 44 17 71.
Du er også velkommen til at sende linket rundt i dit netværk: inddragbrugerne.dk/deltag.
Faldt lige over nogen der laver det samme som os:
At the University of Rochester’s River Campus Libraries we have included users in technology development with great success. “Participatory design” entails collaboration among designers, developers, and users from the earliest stages of conception through to implementation of websites and other technology. Using participatory methods, a project to redesign the library website began with workshops to identify user needs and preferences. The results of these workshops led to the identification of key tasks for the main page. They also generated a hierarchy of tasks for sub-pages and rich information about how students and faculty members use current websites in their work. In our article, we explain our reasons for running participatory design workshops, describe our methods, review participants and recruitment, and summarize key findings. We also include information about our local implementation and general conclusions about the value of design workshops for website design and development.
Nu er det vist tid til et livstegn her på bloggen. Vi har et sidste uge afholde 2 interviews i den ene af vores samarbejdsvirksomheder, som vi mere eller mindre har transskriberet. Vi er efterfølgende gået i gang med at planlægge den første workshop, som vi skal afholde.
Næste skridt i forbindelse med dette projekt er, at vi skal mødes med virksomheden og snakke videre om den konkrete workshop. Denne snak tager udgangspunkt i de fokuspunkter, som vi har fundet i de afholdte interviews.
I morgen har planlagt 2 interviews i den anden af vores to samarbejdsvirksomheder. I øjeblikket arbejder vi her på at få planlagt aftaler med de involverede i et par af virksomhedens konkrete projekter.
Da vi indgår i konkrete projekter, med rigtige levende mennesker, så vil vi ikke skrive særligt meget konkret om virksomheder og projekter. Vi vil ikke riskere at hænge nogen ud eller afslører nogle forretningshemmeligheder, ved at komme til, at referer noget fra et konkret projekt.
Vi har som et led i vores forberedelse af interviewguide til vores første interview diskuteret hvad vores grundlæggende hypoteser om årsagen til at brugerinddragelse ikke er udbredt i mindre og mellemstore webudviklingsprojekter.
Mangel på brugerinddragelseskompetencer i virksomhederne
Det er ikke mangel på vilje, men mangel på kompetencer, der forhindrer brugerinddragelse i webprojekter.
Det er vores indtryk, at det som sådan ikke er mangel på vilje, der forhindrer at brugerne inddrages i små og mellemstore webprojekter. Det er snarere en manglende viden om hvordan brugerinddragelse kan eksekveres i praksis, inden for de rammer, der stilles i et sådant webprojekt. Selvom organisationen gerne vil arbejde seriøst med brugerindragelse, er det ikke muligt, da den nødvendige viden ikke findes i organisationen. Samtidig er det svært at opsøge denne viden, da den tilgengængelige litteratur beskæftiger sig med langt større projekter i større sammenhænge, hvilket fører videre til den næste hypotese…
Eksisterende metoder (og delvist teknikker) fokuserer på større projekter
Forskningen omkring brugerinddragelse er ofte fokuseret på langt større projekter, altså projekter i millionklassen, er er brugerinddragelsen ofte omdrejningspunktet for projektet. Inden for mindre og mellemstore webudviklingsprojekter er selve produktet omdrejningspunktet - og de eksisterende metoder skyder derfor forbi målet.
Inden for usability har man flere forskellige teknikker til at inddrage brugerne, men disse mener vi ofte kun tillader brugerne at afprøve og teste allerede næsten færdige produkter.
Kunder vil vide hvad de køber
Når man sælger små og mellemstore webudviklingprojekter må man accepterer at kunderne i salgssituationen vil vide hvad de køber. Derfor bliver projekterne allerede i salgssituationen underlagt nogle relativt faste rammer.
Vil vil derfor udarbejde nogle teknikker som sikre at brugerinddragelsen giver de faktiske brugere en reel indflydelse på produktets udformning - samtidigt med at kunder ved hvad de køber.
Da vi i dag lige kort ville blive enige om nogle elementer som vi gerne ville have ind i vores workshops, havde vi pludselig skitseret et muligt framework for vores specialeprojekt.
Det centrale begreb i vores framework er designmateriale. Begrebet har som sådan ikke nogle stærke teoretiske rødder, men bruges f.eks. af Johansson (2005). Dog tror vi på at vi gennem virksomhedsteori (Bertelsens designartefakter) og sekundært også Schöns ide om den refleksive samtale med materialet kan skabe teoretisk grundlag for at anvende begrebet designmateriale.
Ved at anvende designmateriale som vores centrale begreb, kan vi reducere fokus for vores projekt ned til det, at skabe designmateriale.
Det giver os værktøjet til at opstille nogle arbejdsspørgsmål til vores proces. Men inden vi forsætter med at formulere arbejdsspørgsmålene, så vil vi lige forklare figuren som vi skitserede den.
Vi har som de to input til designmateriale planlagt at vi vil lave teknikker til etno-ligth og workshops.
Etno-ligth er vores bud på, hvordan de aktiviteter som sælgere (og andre med kundekontakt) kan udvide deres fokus på at indsamle data til brug for designprocessen. I denne forbindelse er ideen om designmateriale centralt, da de tillade sælgerne at se deres arbejde som et led i designprocessen. De skal således ikke lave radikalt anderledes aktiviteter end i dag, men blot se dem i et andet lys. Eller hvis der i et projekt er flere ressource til rådighed, kan andre end sælgeren sendes ud i felten.
Workshops følger bl.a. design-by-doing tankegangen fra PD og er som sådan ikke noget nyt.
Både etno-ligth og workshops resulterer i nogle data, og disse data vil se som designmaterialer. Vi vil både se de artefakter som der i dag findes virksomhederne og ny mere bruger-fokuserede artefakter som designmateriale. Designmateriale kan således f.eks. være:
Som sagt giver designmateriale-begrebet os muligheden for at stille nogle spørgsmål til vores proces. Til de enkelte designmaterialer kan man f.eks. stille følgende spørgsmål:
Som en sidste detalje fra vores skitse, har vi således også besluttet, at de aktiviteter vi vil understøtte med vores teknikker er 1) konceptudvikling og 2) interaktionsdesign. Valget af disse to fokusområder er både et resultat er de projekter som vi “tilfældigvis” er blevet koblet på, men også et udtryk for et bevidst valg. Vi mener således at det er i disse to aktiviteter, som der mangler fokus på brugerinddragelsen i. Der er masse af teknikker til brugertests og ekspertgennemgange. Ligesom vi mener at designere og udviklere fuldt ud mestrer at sætte en brugerflade fornuftigt sammen - der er masse af råd og vejledning om hvorledes man laver flotte og brugervenlige websites.
Men der mangler viden om hvad brugerne rent faktisk synes at et website/-applikation skal kunne.
Vi er nu ved at planlægge vores empiriske arbejde i samarbejde med vores 2 samarbejdsvirksomheder (webudviklingshuset og webbureauet). Vi har delt vores arbejde op 2 i dele:
Interviewfasen er rimlig lige ud af landevejen, hvor vi laver 2-3 interviews i hver virksomhed.
Interventionsfasen er straks mere snørklet og fuld af udfordringer - men også her hovedindholdet af specialet skal findes.
Vi ved stadig ikke hvad vores interventioner skal indeholde, og spørgsmålene står i kø:
Lige et Jakob Nielsen indspark, som kunne være brugbart for vores projekt.
I Nielsens seneste alertbox opstiller han 3 niveauer af kløfter mellem designere og brugere:
Den slags webudviklingsprojekter som vi vil fokusere på i dette projekt, falder inden for niveau 2. Når designeren er brugeren, er der ikke noget behov for at lave brugerinddragelse. På niveau 3 er kløften mellem designer og bruger så tilpas stor, at man som designer finder det oplagt at inddrage brugerne for mindske kløften. Men i niveau 2 er man tilbøjelig til at springer brugerinddragelsen over, da man mener at man har en så tilpas forståelse, at man ikke behøver at inddrage brugerne.
Men lyt til gamle Jakob Nielsen:
“But you don’t necessarily know the features people need to do their jobs (which are likely completely different than yours). And you don’t know what UI most people will find easy or difficult to use.”
