Brugerinddragelse i webudvikling

Vi har fire primære teoriretninger (indenfor design), som vi ønsker specialet skal tage udgangspunkt i:

• Participatory design
• HCI
• Schöns pragmatisme - Reflection in action
• Virksomhedsteori

Participatory design

Vores baggrund er participatory design, og vi mener grundlæggende at PD har nogle kvaliteter i forhold til innovation og udvikling. Vi anerkender dog også at PD er meget ressourcekrævende (læs dyrt), og at det som sådan ikke er tænkt til en webkontekst. Vi vil således tage udgangspunkt i PD, men tilpasse det til webudviklingsprocesser.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er PD og hvorfor er det godt?
• Hvordan mener PD specifikt at brugerne skal inddrages?
• hvilke teknikker (interventioner) anvendes i PD

HCI

HCI, mere specifikt webusability orienteret HCI, er naturligvis relevant for vores formål.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er HCI (i denne sammenhæng)
• Hvilke evalueringsmetoder findes der til webapplikationer. Og hvad “giver” de?
• Forsøger HCI at involvere brugerne - hvordan?

HCI er iøvrigt et enormt felt. Hvor skal vi starte og slutte?

Schöns pragmatisme - Reflection in action

Schön er ofte citeret i designsammenhænge og reflection in action konceptet må vel siges at være en grundtanke i informationsvidenskab. Derfor er han naturligvis umulig at komme uden om i vores speciale.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er Schöns opfattelse af praksis - reflection og knowing in action.
• Hvad fordrer det for designarbejde?
• Hvilke allerede kendte teknikker forsøger at understøtte dette.

Virksomhedsteori

Virksomhedsteorien er siden midt-80′erne blevet benyttet som et grundlæggende perspektiv på HCI (Berthelsen og Bødker 2003). Motivationen er at du ikke kan nøjes med udelukkende at se på menneske-maskin-interaktionen, men også må inddrage den kontekst det foregår i.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvordan bidrager virksomhedsteorien til HCI
• Hvordan relaterer det sig til vores egentlige afsnit om HCI
• Hvilke metoder og teknikker forsøger at understøtte virksomhedsteoriens syn på HCI?

Som nævnt bruger vi denne uge på at (forsøge at) danne os et overblik over hvilken teori vi vil anvende i specialet. Som mange andre specialestuderende sikkert har fundet ud af før os, finder vi mindst 3 spændende nye artikler for hver artikel vi kommer igennem. Ligesom de mange tanker om teori konstant leder os på nye spor og teorier om design.

Vi har derfor brugt lidt tid på at overveje hvordan vi forestiller os teori afsnittet skal bygges op. Indledningsvist kan vi slå fast at teorien kan indeles i to overordnede kategorier: teorier om hvad design er, hvordan det fungerer i en kontekst osv. F.eks. Virksomhedsteori og pragmatisme. Og mere konkrete designmetoder, som f.eks. contextual design, PD og et væld af underliggende metodikker.

Endvidere må vi overveje hvorvidt vi skal afsøge litteraturen for eksisterende bud på hvordan man kan lave brugerinddragelse i webudvikling. Dette synes i sig selv nokmateriale til et speciale i sig selv.

Vores foreløbige svar er, at vores udgangspunkt er participatory design, og det er derfor på denne baggrund vi vil udvikle interventioner til brugerindragelse. Derfor beskæftiger vi os med teorier som lægger sig op ad, eller udgør en del af fundamentet for participatory design.

I dag har vi påbegyndt vores arbejde med specialets teoretiske fundament. Vi har sådan set bare gået i gang der hvor vi havde lyst og vi syntes at der var noget interessant. Vi er således gået i gang med at se på Schöns tilgang til design og Participatory Design.

For begges vedkommende gælder det, at de er i deres indledende stadier. De spørgsmål som vi arbejder ud fra er:

• Hvad er det der definere den pågældende teoriretning?
• Hvordan passer den ind i det, vi har tænkt os i vores speciale?

I forhold til PD er det definerende, at PD teknikker og værktøjer er målrettet imod at forbinde designere og brugere, således at der opstår gensidig læring: Designere opnår kendskab om brugernes arbejdspraksis og brugerne opnår kendskab til den nye teknologis muligheder (Kensing & Blomberg 1998). Præcist hvorledes vi vil bruge dette i vores speciale, det står således åbent pt.

Disse to ting har været overskriften for dagens arbejde.

Vi har formuleret en projektbeskrivelse og lagt den på projektzone.dk. Da samarbejdspartnere sjældent kommer dalende fra himlen, har vi dog også planer om mere aktivt at opsøge samarbejdspartnere. Det næste tiltag bliver at sende en projektbeskrivelse ud via IT-Forums netværk.

Endvidere har vi udarbejdet en meget tidlig disposition.

Endeligt har vi arbejdet med at danne os et overblik over hvilken litteratur vi vil have med. Vi har nu 30 emner i vores litteraturdatabase, som vi skal arbejde nærmere med i næste uge. Dette vil givetvis afdække yderligere litteratur fra referencer og lignende. Endvidere mangler vi stadig nogle klassiske HCI tekster fra f.eks. Jakob Nielsen.

Som vi har beskrevet i vores problemformulering, er en central del af vores speciale, at vi udvikler vores teknikker i samarbejde med “virkeligheden”.

Vi ønsker ikke at sidde på universitetet og opfinde virkeligheden, vil vi derfor gerne etablere et samarbejde med to webbureauer. Samarbejdet vil i første omgang indebære at vi foretager 2-3 interviews i hvert bureau, om hvordan deres udviklingsprocesser er strukturerede. Og hvordan kunder og brugere på nuværende tidspunkt bliver involveret. Sidenhen vil vi afholde 2-3 workshops hvor vi afprøver vores idéer i praksis, sammen med webbureauet og deres kunder og ikke mindst brugere.

Interesseret?
Kender du et webbureau eller er du selv interesseret i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte os:

Emil Rasmussen: emil@noget.net

Sune Kjærgård: sune@kjaergaard.com

Hvad får man ud af at deltage?
Hvis man vælger at deltage i projektet kan man forvente at blive klogere på ens udviklingsproces og få nye ideer til udviklingsarbejdet og hvordan kunder og brugere kan inddrages med henblik på at lave bedre løsninger.

Resten af denne uge skal gå med at afdække hvilken litteratur vi vil kigge nærmere på i næste uge. Vi har overordnet opdelt vores teori i 4 kategorier

• Participatory design
• Virksomhedsteori
• The reflective practitioner - Schöns designtilgang
• HCI

På den måde vil vi trække tråde tilbage til vores baggrund som informationsvidenskabere, i stedet for at afsøge store mængder ny litteratur.

Vi har udarbejdet et rimeligt detaljeret roadmap for vores specialeproces. Roadmappet er tilgængeligt via Google Docs.

Overordnet har vi inddelt processen i 4 dele:

1. Teori - etablering af teoretisk fundament
2. Feltarbejde - interview og interventioner
3. Efterbearbejdning - hvad har vi så lært
4. Gennemskrivning - den røde tråd spinnes

Og vupti, så er specialet færdigt.

Vi har d.d. haft møde med Kim Halskov om vores problemformulering til specialekontrakten.

Vores udkast til problemformuleringen var som følger:

Vi vil undersøge hvordan man ved hjælp af interventioner kan inddrage brugerne i mindre webudviklingsprojekter.

Vores incitament til dette er dels, at vi i vores virke i webbranchen oplever, at brugerne ofte bliver udeladt i webudviklingsprojekter; og dels at vi vil undersøge hvordan vi kan anvende de designmetoder og -teknikker, som vi har tilegnet os på vores studie, i en webudviklingskontekst.

Teoretisk vil vi basere os på vores fundament fra participatory design og virksomhedsteori. Endvidere vil vi afdække den eksisterende litteratur inden for brugerinddragelse i webudvikling.

Empirisk vil vi etablere et samarbejde med 2-3 webbureauer. Vi vil undersøge hvordan deres nuværende udviklingspraksisser ser ud, og på baggrund af disse og vores teoretiske fundament udvikle interventioner til brugerinddragelse. Disse interventioner vil vi derefter afprøve i praksis med vores samarbejdspartnere.

Hver type intervention skal afprøves i praksis mindst 3 gange, og løbende evalueres og videreudvikles. I evalueringen vil vi analysere interventionens forløb ud fra virksomhedsteori.

Derudover havde vi på forhånd udarbejdet følgende spørgsmål

• Hvordan vil vi evaluere interventionerne? Ved at stille spørgsmålene:
  Hvad forventede vi ville ske? Hvad skete der? Hvordan kan vi forstå det
  der skete med virksomhedsteorien?
• Er der andre teoriretninger der er bedre, mere velegnede til at evaluere
  interventionerne?
• Hvad er det mindst mulige vi kan gøre, for at - videnskabeligt -
  etablere at brugerne ikke bliver inddraget i udviklingsprocesserne?
  Gaber vi over for meget, ved at gå i krig med 2 eller 3 webbureauer?
  (Den indledende undersøgelse tænker vi pt. som interviewbaseret af 2-3
  forskellige personer i virksomheder.)
• Hvordan kan man ellers lave dataindsamling med henblik på metodeudvikling?
• Er det “videnskabeligt problematisk” at vi har en klar politisk
  dagsorden - vi vil have brugerne inddraget?
• Er problemformuleringen et “godt nok” udgangspunkt - lægger det op til
  et godt speciale?
• Og til sidst et mere generelt spørgsmål, om hvad du synes, er et godt
  speciale?

Resultater

Vi fik på mødet specificeret at de projekter vi vil beskæftige os med, vil være små-mellemstore webudviklingsprojekter, typisk på 100 til 200 timer. I et projekt af en sådan størrelsesorden kan der afsættes omkring 20 timer til brugerindragelse, som er den skala vi sigter mod.

Endvidere blev vi enige om at vi satser på at få 2 webbureauer som samarbejdspartnere, da 3 vil blive for meget at gabe over. Som udgangspunkt vil vi gerne afprøve hver type intervention flere gange, men vi er også klar over at vi først kan lægge en detaljeret plan for afviklingen af workshops mv. når vi har skabt kontakt til vores kommende samarbejdspartnere.

Vi blev opmærksomme på at inddrage Schön som teori grundlag.

For at skrive et godt speciale er følgende parametre vigtige:

Vores speciale skal være velfunderet. Det skal være velbegrundet hvorfor det er relevant, hvorfor vi vælger den pågældende teori, hvorfor vi vælger den pågældende metode/fremgangsmåde osv. I den forbindelse kan vi f.eks. finde motiverende eksempler på dårligt fungerende webinteraktion til brug i indledningen.

Derudover er det nødvendigt at foretage kritisk selvrefleksion. Vi skal vise at vi også kan se problemerne i den teori og metode vi anvender, samt de teknikker vi udvikler.

Det som virkelig kendetegner et godt speciale er at der er en tæt sammenhæng mellem teori og empiri, så opgaven ikke knækker over i to dele. Det skal således være sådan at vores teori rent faktisk hjælper os til at finde frem til noget, som vi ikke kunne have fundet ud af uden teorien.

Velkommen til vores speciale-blog!

Vi vil på denne blog dokumentere vores arbejde med vores speciale i Informationsvidenskab.

Vi vil bruge bloggen til at skrive dagbog, hvor vi næsten dagligt vil rapportere hvad vi er i gang med at lave, hvilke vigtige diskussioner vi har haft og ikke mindst hvilke beslutninger vi har truffet.

Bloggen vil også blive brugt til at holde styr på vores litteratur - både når nye links, artikler eller bøger er dukket op i horisonten og når allerede kendt litteratur tages under behandling.

I nogle tilfælde vil behandlingen af litteratur få karakter af et decideret essay. Vores essays vil få karakter af arbejdsdokumenter, men hvis der er tid og overskud, så håber vi at enkelte essays kan læses som selvstændige artikler.