Brugerinddragelse i webudvikling

Nu er det vist tid til et livstegn her på bloggen. Vi har et sidste uge afholde 2 interviews i den ene af vores samarbejdsvirksomheder, som vi mere eller mindre har transskriberet. Vi er efterfølgende gået i gang med at planlægge den første workshop, som vi skal afholde.

Næste skridt i forbindelse med dette projekt er, at vi skal mødes med virksomheden og snakke videre om den konkrete workshop. Denne snak tager udgangspunkt i de fokuspunkter, som vi har fundet i de afholdte interviews.

I morgen har planlagt 2 interviews i den anden af vores to samarbejdsvirksomheder. I øjeblikket arbejder vi her på at få planlagt aftaler med de involverede i et par af virksomhedens konkrete projekter.

Da vi indgår i konkrete projekter, med rigtige levende mennesker, så vil vi ikke skrive særligt meget konkret om virksomheder og projekter. Vi vil ikke riskere at hænge nogen ud eller afslører nogle forretningshemmeligheder, ved at komme til, at referer noget fra et konkret projekt.

Vi har som et led i vores forberedelse af interviewguide til vores første interview diskuteret hvad vores grundlæggende hypoteser om årsagen til at brugerinddragelse ikke er udbredt i mindre og mellemstore webudviklingsprojekter.

• Mangel på brugerinddragelseskompetencer i virksomhederne
• Eksisterende metoder (og delvist teknikker) fokuserer på større projekter
• Kunderne vil vide hvad de køber

Mangel på brugerinddragelseskompetencer i virksomhederne
Det er ikke mangel på vilje, men mangel på kompetencer, der forhindrer brugerinddragelse i webprojekter.

Det er vores indtryk, at det som sådan ikke er mangel på vilje, der forhindrer at brugerne inddrages i små og mellemstore webprojekter. Det er snarere en manglende viden om hvordan brugerinddragelse kan eksekveres i praksis, inden for de rammer, der stilles i et sådant webprojekt. Selvom organisationen gerne vil arbejde seriøst med brugerindragelse, er det ikke muligt, da den nødvendige viden ikke findes i organisationen. Samtidig er det svært at opsøge denne viden, da den tilgengængelige litteratur beskæftiger sig med langt større projekter i større sammenhænge, hvilket fører videre til den næste hypotese…

Eksisterende metoder (og delvist teknikker) fokuserer på større projekter
Forskningen omkring brugerinddragelse er ofte fokuseret på langt større projekter, altså projekter i millionklassen, er er brugerinddragelsen ofte omdrejningspunktet for projektet. Inden for mindre og mellemstore webudviklingsprojekter er selve produktet omdrejningspunktet - og de eksisterende metoder skyder derfor forbi målet.

Inden for usability har man flere forskellige teknikker til at inddrage brugerne, men disse mener vi ofte kun tillader brugerne at afprøve og teste allerede næsten færdige produkter.

Kunder vil vide hvad de køber
Når man sælger små og mellemstore webudviklingprojekter må man accepterer at kunderne i salgssituationen vil vide hvad de køber. Derfor bliver projekterne allerede i salgssituationen underlagt nogle relativt faste rammer.

Vil vil derfor udarbejde nogle teknikker som sikre at brugerinddragelsen giver de faktiske brugere en reel indflydelse på produktets udformning - samtidigt med at kunder ved hvad de køber.

Da vi i dag lige kort ville blive enige om nogle elementer som vi gerne ville have ind i vores workshops, havde vi pludselig skitseret et muligt framework for vores specialeprojekt.

Det centrale begreb i vores framework er designmateriale. Begrebet har som sådan ikke nogle stærke teoretiske rødder, men bruges f.eks. af Johansson (2005). Dog tror vi på at vi gennem virksomhedsteori (Bertelsens designartefakter) og sekundært også Schöns ide om den refleksive samtale med materialet kan skabe teoretisk grundlag for at anvende begrebet designmateriale.

Ved at anvende designmateriale som vores centrale begreb, kan vi reducere fokus for vores projekt ned til det, at skabe designmateriale.

Det giver os værktøjet til at opstille nogle arbejdsspørgsmål til vores proces. Men inden vi forsætter med at formulere arbejdsspørgsmålene, så vil vi lige forklare figuren som vi skitserede den.

Vi har som de to input til designmateriale planlagt at vi vil lave teknikker til etno-ligth og workshops.

Etno-ligth er vores bud på, hvordan de aktiviteter som sælgere (og andre med kundekontakt) kan udvide deres fokus på at indsamle data til brug for designprocessen. I denne forbindelse er ideen om designmateriale centralt, da de tillade sælgerne at se deres arbejde som et led i designprocessen. De skal således ikke lave radikalt anderledes aktiviteter end i dag, men blot se dem i et andet lys. Eller hvis der i et projekt er flere ressource til rådighed, kan andre end sælgeren sendes ud i felten.

Workshops følger bl.a. design-by-doing tankegangen fra PD og er som sådan ikke noget nyt.

Både etno-ligth og workshops resulterer i nogle data, og disse data vil se som designmaterialer. Vi vil både se de artefakter som der i dag findes virksomhederne og ny mere bruger-fokuserede artefakter som designmateriale. Designmateriale kan således f.eks. være:

• Prototyper
• Personas
• Tilbud
• Kontrakter
• Krav-spec
• Mock-ups
• Wireframes
• Scenarier

Som sagt giver designmateriale-begrebet os muligheden for at stille nogle spørgsmål til vores proces. Til de enkelte designmaterialer kan man f.eks. stille følgende spørgsmål:

• Hvordan skal designmaterialet indgå i udviklingsprocessen?
• Hvilke data skal designmaterialet beskrive?
• Hvordan skal designmaterialet understøtte reflection-in-action eller reflection-on-action?
• Hvordan får vi designmaterialet ind i produktionsmodus?
• Er designmaterialet why, where eller where-to-artefact?
• Hvem skal udarbejde designmaterialet?
• Hvordan inddrages brugerne i skabelsen af designmaterialet?
• osv.

Som en sidste detalje fra vores skitse, har vi således også besluttet, at de aktiviteter vi vil understøtte med vores teknikker er 1) konceptudvikling og 2) interaktionsdesign. Valget af disse to fokusområder er både et resultat er de projekter som vi “tilfældigvis” er blevet koblet på, men også et udtryk for et bevidst valg. Vi mener således at det er i disse to aktiviteter, som der mangler fokus på brugerinddragelsen i. Der er masse af teknikker til brugertests og ekspertgennemgange. Ligesom vi mener at designere og udviklere fuldt ud mestrer at sætte en brugerflade fornuftigt sammen - der er masse af råd og vejledning om hvorledes man laver flotte og brugervenlige websites.

Men der mangler viden om hvad brugerne rent faktisk synes at et website/-applikation skal kunne.

Vi er nu ved at planlægge vores empiriske arbejde i samarbejde med vores 2 samarbejdsvirksomheder (webudviklingshuset og webbureauet). Vi har delt vores arbejde op 2 i dele:

• Interviewfase
• Interventionsfase

Interviewfasen er rimlig lige ud af landevejen, hvor vi laver 2-3 interviews i hver virksomhed.

Interventionsfasen er straks mere snørklet og fuld af udfordringer - men også her hovedindholdet af specialet skal findes.

Vi ved stadig ikke hvad vores interventioner skal indeholde, og spørgsmålene står i kø:

• Hvem skal med? Hvordan finder vi nogle brugere? Hvem skal finde brugere?
• Hvad skal vi vide om projekterne inden vi kan planlægge en intervention? Skal vi vide noget overhovedet? Kan man planlægge en meningsfuld intervention uden at kende konteksten?
• Hvornår skal vi afholde workshopsne? En deadline er god at have, men vi kender ikke til de planlægningen af de projekter vi skal deltage i.

Vi har i dag været til det første planlagte vejledningsmøde siden vi indgik specialekontrakten.

Vejledningen gik dels på vores nuværende status i projektet og det videre arbejde derfra, samt på de teoriafsnit vi hidtil har udarbejdet.  For at starte med det sidste først fik vi ros for vores skrivestil og færdighedsgraden af teksten. Vi vil dog foretage et fokusskifte og begynde at fokusere på det praktiske arbejde sammen med vores samarbejdspartnere, som vi satser på at have endeligt fastlagt inden påske.  Vi kan derefter senere vende tilbage til teoriafsnittet med den nye viden om praksis og de resultater vi opnår der.

Derfor: Praksis here we come!

Der er efterhånden begyndt at dukke nogle ideer op til, hvordan vi kan designe vores interventioner. Vi vil som sagt gerne levere nogle teknikker, som ideelt set kan tages i anvendelse i hvilken som helst udviklingsproces. (Vi husker dog i den forbindelse, at en teknik altid påtvinger brugerene et bestemt perspektiv (Andersen et al. 1986, s. 63)). En indledende formulering af vores interventioner er derfor, at en intervention kunne fokusere på en bestemt del af udviklingsprocessen.

Et arbejdesspørgsmål er i den forbindelse, hvorledes man kan dele udviklingsprocessen op?

Til at svare på dette spørgsmål kan vi f.eks. se hvorledes Cooper ser udviklingsprocessen:

Design -> Program -> Bug test & User test -> Tweak

Yderligere deler Cooper designfasen op i 1) concept, 2) behaivor og 3) interface.

Et andet bud på udviklingsprocessen ser vi i Jesse James Garretts The Elements of the User Experience (2003). Først en illustration af elementerne (den fulde illustration findes her):

Det interessante ved denne model er, at hvert plan bygger på de underliggende planer. Man kan således ikke lave func specs, uden at man har styr på strategien (user needs og site objectives).

Nedenfor ses elementerne sat ind i en proces (kilde):

I alt giver dette os nogle mulige del-processer, som vi kan fokusere den enkelte intervention med:

• Vision
• Strategi
• Funktioner
• Struktur
• Layout
• Test

Andre måde at fokusere interventionerne på
Det var en måde at sætte struktur på vores kommende interventioner, en anden tanke i forbindelse med interventionerne er følgende 3 temaer:

• Ude i felten
• Fokusgruppe lignenden workshops
• Designspil

Indtilvidere er det strøtanker, men mon ikke der er noget at arbejde videre med.

Vi har i ugens løb arbejdet med at skabe et overblik over vores teori og i forlængelse heraf hvilken litteratur som vi vil bygge vores beskrivelse af disse teori på. Vi har forfinet vores tidligere struktur, således at den generelle HCI del af blevet erstattet med den mere snævre Praktisk web usability.

• Participatory Design
• Virksomhedsteori
• Schön
• Praktisk web usability

Participatory Design
Vi har efterhånden gentaget vores inspiration fra PD nogle gange her på bloggen, men helt kondenseret så handler det for os om, at participatoriske designprocesser har nogle værdier:

• Brugerne som designpartnere
• Designprocessen som kreativ proces (ustruktureret og udforskende)

Virksomhedsteori
Vores brug af virksomhedsteorien er tosiddet. For det første er virksomhedsteorien et bud for en teoretisk framework for HCI (og i mindre grad PD). Og netop derfor, vil vi for det andet bruge virksomhedsteorien som teoretisk forståelsesramme for den virkelighed som vi kommer og iagttager - både mht. interviews og vores egne interventioner.

Yderligere har virksomhedsteorien bidraget med ideen om designartefakter, som bliver interessant for os, når vi skal til at overveje hvorledes interventionernes data (findings) skal indgå i den videre desigproces.

Schön
Vi vil supplere virksomhedsteorien med Schöns pragmatiske syn på designarbejdet. Vi er enige med Schön i hans syn på den reflektive praktiker, hvor at praksis ikke blot er udøvelse af teori. Vi vil således basere vores interventioner på, at den faktiske praksis er en syntese af teori og intuition og reflektioner (knowing-in-action, reflection-in-action og reflection on action).

Praktisk web usability
Da vores formål er at bringe PD inspirerede teknikker ind i webudvikling, vil vi også basere vores teknikker på en forståelse af den eksisterende litteratur inden for web usability. F.eks. vil vi basere os på Mike Kuniavskys Oberserving the User Experience  og Jesse James Garretts Elements of the User Experience. Vi mener at disse to bøger repræsentere en hovedstrøm inden for praktisk web usability (måske især i USA). Og de kan således tilføre en modvægt til den marxistisk inspirerede PD tradition.

Som nævnt bruger vi denne uge på at (forsøge at) danne os et overblik over hvilken teori vi vil anvende i specialet. Som mange andre specialestuderende sikkert har fundet ud af før os, finder vi mindst 3 spændende nye artikler for hver artikel vi kommer igennem. Ligesom de mange tanker om teori konstant leder os på nye spor og teorier om design.

Vi har derfor brugt lidt tid på at overveje hvordan vi forestiller os teori afsnittet skal bygges op. Indledningsvist kan vi slå fast at teorien kan indeles i to overordnede kategorier: teorier om hvad design er, hvordan det fungerer i en kontekst osv. F.eks. Virksomhedsteori og pragmatisme. Og mere konkrete designmetoder, som f.eks. contextual design, PD og et væld af underliggende metodikker.

Endvidere må vi overveje hvorvidt vi skal afsøge litteraturen for eksisterende bud på hvordan man kan lave brugerinddragelse i webudvikling. Dette synes i sig selv nokmateriale til et speciale i sig selv.

Vores foreløbige svar er, at vores udgangspunkt er participatory design, og det er derfor på denne baggrund vi vil udvikle interventioner til brugerindragelse. Derfor beskæftiger vi os med teorier som lægger sig op ad, eller udgør en del af fundamentet for participatory design.

I dag har vi påbegyndt vores arbejde med specialets teoretiske fundament. Vi har sådan set bare gået i gang der hvor vi havde lyst og vi syntes at der var noget interessant. Vi er således gået i gang med at se på Schöns tilgang til design og Participatory Design.

For begges vedkommende gælder det, at de er i deres indledende stadier. De spørgsmål som vi arbejder ud fra er:

• Hvad er det der definere den pågældende teoriretning?
• Hvordan passer den ind i det, vi har tænkt os i vores speciale?

I forhold til PD er det definerende, at PD teknikker og værktøjer er målrettet imod at forbinde designere og brugere, således at der opstår gensidig læring: Designere opnår kendskab om brugernes arbejdspraksis og brugerne opnår kendskab til den nye teknologis muligheder (Kensing & Blomberg 1998). Præcist hvorledes vi vil bruge dette i vores speciale, det står således åbent pt.

Disse to ting har været overskriften for dagens arbejde.

Vi har formuleret en projektbeskrivelse og lagt den på projektzone.dk. Da samarbejdspartnere sjældent kommer dalende fra himlen, har vi dog også planer om mere aktivt at opsøge samarbejdspartnere. Det næste tiltag bliver at sende en projektbeskrivelse ud via IT-Forums netværk.

Endvidere har vi udarbejdet en meget tidlig disposition.

Endeligt har vi arbejdet med at danne os et overblik over hvilken litteratur vi vil have med. Vi har nu 30 emner i vores litteraturdatabase, som vi skal arbejde nærmere med i næste uge. Dette vil givetvis afdække yderligere litteratur fra referencer og lignende. Endvidere mangler vi stadig nogle klassiske HCI tekster fra f.eks. Jakob Nielsen.