Archive for the ‘Empiri’ Category

Hvem er målgruppen for designmaterialer?

Monday, June 2nd, 2008

Vi har i dag diskuteret, hvem der er målgruppen for de designmaterialer som vi skaber på en workshop.

Konklusionen er, at vi primært henvender os til leverandøren. Det er leverandøren som skal designe websitet, og det er leverandøren som i udgangspunktet ved mindst om domænet.

Men hvad så med kunden?

Kunden er vores sekundære målgruppe for designmaterialerne. Vi har erfaret, at kunderne ofte ved de ting, som kommer frem på en workshop. Men kunden kan på ingen måde udelades fra workshop-arbejdet. For det første besidder kunden en mængde viden om domænet, og derfor kan en meningsfyldt workshop ikke designes unden kunde. For det andet, er det vigtigt at kunden også har førstehåndserfaring med hvorledes designmaterialerne er opstået. Det er vigtigt både i fortolkning/efterarbejdning af materialerne og for at kunden kan forstå de beslutninger der biver taget på baggrund af designmaterialerne.

Samarbejdspartnere søges

Friday, February 15th, 2008

Som vi har beskrevet i vores problemformulering, er en central del af vores speciale, at vi udvikler vores teknikker i samarbejde med “virkeligheden”.

Vi ønsker ikke at sidde på universitetet og opfinde virkeligheden, vil vi derfor gerne etablere et samarbejde med to webbureauer. Samarbejdet vil i første omgang indebære at vi foretager 2-3 interviews i hvert bureau, om hvordan deres udviklingsprocesser er strukturerede. Og hvordan kunder og brugere på nuværende tidspunkt bliver involveret. Sidenhen vil vi afholde 2-3 workshops hvor vi afprøver vores idéer i praksis, sammen med webbureauet og deres kunder og ikke mindst brugere.

Interesseret?
Kender du et webbureau eller er du selv interesseret i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte os:

Emil Rasmussen: emil@noget.net

Sune Kjærgård: sune@kjaergaard.com

Hvad får man ud af at deltage?
Hvis man vælger at deltage i projektet kan man forvente at blive klogere på ens udviklingsproces og få nye ideer til udviklingsarbejdet og hvordan kunder og brugere kan inddrages med henblik på at lave bedre løsninger.