Brugerinddragelse i webudvikling

Vi har d.d. haft møde med Kim Halskov om vores problemformulering til specialekontrakten.

Vores udkast til problemformuleringen var som følger:

Vi vil undersøge hvordan man ved hjælp af interventioner kan inddrage brugerne i mindre webudviklingsprojekter.

Vores incitament til dette er dels, at vi i vores virke i webbranchen oplever, at brugerne ofte bliver udeladt i webudviklingsprojekter; og dels at vi vil undersøge hvordan vi kan anvende de designmetoder og -teknikker, som vi har tilegnet os på vores studie, i en webudviklingskontekst.

Teoretisk vil vi basere os på vores fundament fra participatory design og virksomhedsteori. Endvidere vil vi afdække den eksisterende litteratur inden for brugerinddragelse i webudvikling.

Empirisk vil vi etablere et samarbejde med 2-3 webbureauer. Vi vil undersøge hvordan deres nuværende udviklingspraksisser ser ud, og på baggrund af disse og vores teoretiske fundament udvikle interventioner til brugerinddragelse. Disse interventioner vil vi derefter afprøve i praksis med vores samarbejdspartnere.

Hver type intervention skal afprøves i praksis mindst 3 gange, og løbende evalueres og videreudvikles. I evalueringen vil vi analysere interventionens forløb ud fra virksomhedsteori.

Derudover havde vi på forhånd udarbejdet følgende spørgsmål

• Hvordan vil vi evaluere interventionerne? Ved at stille spørgsmålene:
  Hvad forventede vi ville ske? Hvad skete der? Hvordan kan vi forstå det
  der skete med virksomhedsteorien?
• Er der andre teoriretninger der er bedre, mere velegnede til at evaluere
  interventionerne?
• Hvad er det mindst mulige vi kan gøre, for at - videnskabeligt -
  etablere at brugerne ikke bliver inddraget i udviklingsprocesserne?
  Gaber vi over for meget, ved at gå i krig med 2 eller 3 webbureauer?
  (Den indledende undersøgelse tænker vi pt. som interviewbaseret af 2-3
  forskellige personer i virksomheder.)
• Hvordan kan man ellers lave dataindsamling med henblik på metodeudvikling?
• Er det “videnskabeligt problematisk” at vi har en klar politisk
  dagsorden - vi vil have brugerne inddraget?
• Er problemformuleringen et “godt nok” udgangspunkt - lægger det op til
  et godt speciale?
• Og til sidst et mere generelt spørgsmål, om hvad du synes, er et godt
  speciale?

Resultater

Vi fik på mødet specificeret at de projekter vi vil beskæftige os med, vil være små-mellemstore webudviklingsprojekter, typisk på 100 til 200 timer. I et projekt af en sådan størrelsesorden kan der afsættes omkring 20 timer til brugerindragelse, som er den skala vi sigter mod.

Endvidere blev vi enige om at vi satser på at få 2 webbureauer som samarbejdspartnere, da 3 vil blive for meget at gabe over. Som udgangspunkt vil vi gerne afprøve hver type intervention flere gange, men vi er også klar over at vi først kan lægge en detaljeret plan for afviklingen af workshops mv. når vi har skabt kontakt til vores kommende samarbejdspartnere.

Vi blev opmærksomme på at inddrage Schön som teori grundlag.

For at skrive et godt speciale er følgende parametre vigtige:

Vores speciale skal være velfunderet. Det skal være velbegrundet hvorfor det er relevant, hvorfor vi vælger den pågældende teori, hvorfor vi vælger den pågældende metode/fremgangsmåde osv. I den forbindelse kan vi f.eks. finde motiverende eksempler på dårligt fungerende webinteraktion til brug i indledningen.

Derudover er det nødvendigt at foretage kritisk selvrefleksion. Vi skal vise at vi også kan se problemerne i den teori og metode vi anvender, samt de teknikker vi udvikler.

Det som virkelig kendetegner et godt speciale er at der er en tæt sammenhæng mellem teori og empiri, så opgaven ikke knækker over i to dele. Det skal således være sådan at vores teori rent faktisk hjælper os til at finde frem til noget, som vi ikke kunne have fundet ud af uden teorien.