Brugerinddragelse i webudvikling

Lige et Jakob Nielsen indspark, som kunne være brugbart for vores projekt.

I Nielsens seneste alertbox opstiller han 3 niveauer af kløfter mellem designere og brugere:

• Level 1: The Designer Is the User
• Level 2: The Designer Understands the Product
• Level 3: Designing for a Foreign Domain

Den slags webudviklingsprojekter som vi vil fokusere på i dette projekt, falder inden for niveau 2. Når designeren er brugeren, er der ikke noget behov for at lave brugerinddragelse. På niveau 3 er kløften mellem designer og bruger så tilpas stor, at man som designer finder det oplagt at inddrage brugerne for mindske kløften. Men i niveau 2 er man tilbøjelig til at springer brugerinddragelsen over, da man mener at man har en så tilpas forståelse, at man ikke behøver at inddrage brugerne.

Men lyt til gamle Jakob Nielsen:

“But you don’t necessarily know the features people need to do their jobs (which are likely completely different than yours). And you don’t know what UI most people will find easy or difficult to use.”

Spørgsmålet er om ikke vi faktisk laver aktionsforksning?

“Action research refers to research that takes as its starting point the problems of ‘participants within particular, local practice contexts’ (Argyris and Schön, 1996 p.86). Such research approaches have in common that the researcher ‘takes concrete action to
achieve positive change’ (Brandt, 2001 p.28) and exploration of a context simultaneously. Action research is characterized by engagement in a specific problem/assignment usually originating from industry.” Martin Johansson (2005)

Camel et al. (1993) har dette meget intuitive og sigende kontinuum til kategorisere graden af brugerinddragelse i de forskellige metoder:

Især skelnenen mellem konsultativ, repræsentativ og konsensus giver god mening.

Et bud på det unikke ved vores tilgang kunne være, at vi ser to forskellige brugere i en webproduktion. For der første er der brugerne af websitet, som er dem man normalt vil inddrage i en brugervenlighedsarbejdet. Dernæst er der brugerne af administrationssoftwaren (CMS’et). Vi benævner disse som henholdsvis de besøgende og webmasteren. Hvor PD’s medbestemmelse i designprocessen ikke giver mening i forhold til de besøgende, giver det mening af inddrage webmastere på lige fod med de øvrige beslutningstagere.

Det er interessant at læse op på Participatory Designs historie, især den baggrunden i arbejdspladsdemokratisering og emancipering af arbejderne. Denne tidlige PD tilhøre det som Jørgen Bansler betegner som den fagpolitiske (critical) tradition. I vore dage (dvs. vores generations syn forholdet mellem arbejdere og ledelse) er den fagpolitiske vinkel gledet ud af billedet. I dag virker den socio-tekniske tradition som den mere moderne. Hvilket faktisk er paradoksalt, da f.eks. Pelle Ehns Work-Oriented Design of Computer Artifacts (1987) beskriver hvorledes den fagpolitiske tradition bygger på en kritik af den socio-tekniske tradition (Ehns term for fagpolitisk er collective resource) .

På baggrund af opsummeringen i nedenstående sammenligning, vil jeg argumentere for, at vi placerer os mere i den socio-tekniske tradition:

Igennem læsningen af Cooper (2004) og Garrett (2003) dukker der et centralt spørgsmål til enhver udviklingsproces op: Hvem designer?

Dette kunne lyde som et uskyldigt spørgsmål, men ifølge Cooper og Garretts forståelse af udviklingsprocessen dækker spørgsmålet over årsagen til, at mange websites (og software produkter) bliver dårlige og mindre brugervenlige end vi som brugere egentligt burde acceptere.

En mini-hvem-designer-analyse af en udviklingsproces som jeg typisk møder kunne f.eks. se sådan her ud:

• Kunden og sælgeren/projektlederen fastlægge websites scope (funktionalitet) og i noget omfang informationsarkitekturen.
• Grafikeren udarbejde et layout/brugerflade.
• Udvikleren implementere brugerfladen - og i den forbindelse udfylde han de huller som kunde/sælger og grafikeren har efterladt.

Problemet med denne udviklingsproces er, at alle involverede designer. Da alle involverede er motiverede og pligtopfyldende, føre denne udviklingsproces som regel til udmærkede websites. Men processen lider under den svaghed, at alle involverede skal være lige motiverede og fokuseret på brugeroplevelsen. Når alle designer, så bliver brugeroplevelsen alles ansvar… og derved er der en risiko for, at der ikke er nogle der tager ansvar… overhovedet.

Og endnu engang kan et blog-indlæg afsluttes med et spørgsmål:

Hvorledes kan vores interventioner hjælpe med til at designansvaret placeres (og dermed ansvaret for brugeroplevelsen)?

Schön beskriver at reflection-in-action ofte opstår når man bliver overrasket, og man derfor må overveje hvad der førte til den uventede begivenhed (altså det man blev overrasket), og hvordan man kan håndtere den.

Dette får os til at lede tankerne hen på æstetisk interaktion, som vi tidligere har arbejdet med. Her gav vi følgende definition på æstetiske oplevelse:

En æstetisk oplevelse
En oplevelse, der påvirker ens sanseapparat udover den sædvanlige perception, og som flytter eller ændrer én som person.

Med andre ord kan/skal en æstetisk oplevelse give førnævnte overraskelse.

Vi må derfor spørge os selv, hvis vi vil designe workshops, der fordrer reflection in action, kan vi så hente inspiration inden for feltet æstetisk interaktion?  Det mener vi bør udforskes yderligere.

Vi har i ugens løb arbejdet med at skabe et overblik over vores teori og i forlængelse heraf hvilken litteratur som vi vil bygge vores beskrivelse af disse teori på. Vi har forfinet vores tidligere struktur, således at den generelle HCI del af blevet erstattet med den mere snævre Praktisk web usability.

• Participatory Design
• Virksomhedsteori
• Schön
• Praktisk web usability

Participatory Design
Vi har efterhånden gentaget vores inspiration fra PD nogle gange her på bloggen, men helt kondenseret så handler det for os om, at participatoriske designprocesser har nogle værdier:

• Brugerne som designpartnere
• Designprocessen som kreativ proces (ustruktureret og udforskende)

Virksomhedsteori
Vores brug af virksomhedsteorien er tosiddet. For det første er virksomhedsteorien et bud for en teoretisk framework for HCI (og i mindre grad PD). Og netop derfor, vil vi for det andet bruge virksomhedsteorien som teoretisk forståelsesramme for den virkelighed som vi kommer og iagttager - både mht. interviews og vores egne interventioner.

Yderligere har virksomhedsteorien bidraget med ideen om designartefakter, som bliver interessant for os, når vi skal til at overveje hvorledes interventionernes data (findings) skal indgå i den videre desigproces.

Schön
Vi vil supplere virksomhedsteorien med Schöns pragmatiske syn på designarbejdet. Vi er enige med Schön i hans syn på den reflektive praktiker, hvor at praksis ikke blot er udøvelse af teori. Vi vil således basere vores interventioner på, at den faktiske praksis er en syntese af teori og intuition og reflektioner (knowing-in-action, reflection-in-action og reflection on action).

Praktisk web usability
Da vores formål er at bringe PD inspirerede teknikker ind i webudvikling, vil vi også basere vores teknikker på en forståelse af den eksisterende litteratur inden for web usability. F.eks. vil vi basere os på Mike Kuniavskys Oberserving the User Experience  og Jesse James Garretts Elements of the User Experience. Vi mener at disse to bøger repræsentere en hovedstrøm inden for praktisk web usability (måske især i USA). Og de kan således tilføre en modvægt til den marxistisk inspirerede PD tradition.

Vi er så småt begyndt at kunne sætte ord på hvad vi gerne vil bidrage med til feltet. Fra Participatory Design har vi følgende værdier:

• Design by doing (Iivari 2004)
• Gensidig læring (Kensing & Bloomberg 1998, s. 172)
• Design er en kreativ proces (Löwgren 1995) - også understøttet af Schön
• Brugerne som designpartnere (Kensing & Bloomberg 1998)

Disse værdier ønsker vi at tage med ind i webudvikling, men vi ønsker at gøre det inden for de rammer som eksistere i dagens webbureauer:

• Tilbudsbaserede projekter -  projektets ramme (funktionalitet og ressourcer) skitseres tidligt i projektet med henblik på at indgå en kontrakt (Grudin 1991)
• Design udføres af en grafiker (egen fordom)
• Sælgeren har primær kundekontakt (egen fordom)

Kort sagt ønsker vi at udvikle PD inspirerede teknikker med respekt for den eksisterende kultur i webbureauet.

Vi har fire primære teoriretninger (indenfor design), som vi ønsker specialet skal tage udgangspunkt i:

• Participatory design
• HCI
• Schöns pragmatisme - Reflection in action
• Virksomhedsteori

Participatory design

Vores baggrund er participatory design, og vi mener grundlæggende at PD har nogle kvaliteter i forhold til innovation og udvikling. Vi anerkender dog også at PD er meget ressourcekrævende (læs dyrt), og at det som sådan ikke er tænkt til en webkontekst. Vi vil således tage udgangspunkt i PD, men tilpasse det til webudviklingsprocesser.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er PD og hvorfor er det godt?
• Hvordan mener PD specifikt at brugerne skal inddrages?
• hvilke teknikker (interventioner) anvendes i PD

HCI

HCI, mere specifikt webusability orienteret HCI, er naturligvis relevant for vores formål.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er HCI (i denne sammenhæng)
• Hvilke evalueringsmetoder findes der til webapplikationer. Og hvad “giver” de?
• Forsøger HCI at involvere brugerne - hvordan?

HCI er iøvrigt et enormt felt. Hvor skal vi starte og slutte?

Schöns pragmatisme - Reflection in action

Schön er ofte citeret i designsammenhænge og reflection in action konceptet må vel siges at være en grundtanke i informationsvidenskab. Derfor er han naturligvis umulig at komme uden om i vores speciale.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvad er Schöns opfattelse af praksis - reflection og knowing in action.
• Hvad fordrer det for designarbejde?
• Hvilke allerede kendte teknikker forsøger at understøtte dette.

Virksomhedsteori

Virksomhedsteorien er siden midt-80′erne blevet benyttet som et grundlæggende perspektiv på HCI (Berthelsen og Bødker 2003). Motivationen er at du ikke kan nøjes med udelukkende at se på menneske-maskin-interaktionen, men også må inddrage den kontekst det foregår i.

Teoriafsnittet bør behandle:

• Hvordan bidrager virksomhedsteorien til HCI
• Hvordan relaterer det sig til vores egentlige afsnit om HCI
• Hvilke metoder og teknikker forsøger at understøtte virksomhedsteoriens syn på HCI?