Brugerinddragelse i webudvikling

I nedenstående vejledning kan du lære at en videns- og metaforkort-workshop. Du kan også downloade vejledningen - sammen med eksempler og skabeloner.

Formålet med en videns- og metaforkort-workshop er at idéudvikle på et givent tema,  i relation til et website. Dette skal ske i et samarbejde mellem brugere, kunden (altså ejeren af websitet) og webbureauet. Videns- og metaforkort-workshop-formatet er specifikt udviklet til mindre og mellemstore webudviklingsprojekter, da det kan forberedes, afvikles og efterbehandles inden for 15-20 mandetimer.

Workshoppen er organiseret omkring to forskellige typer af kort: videnskort og metaforkort, og workshoppens aktiviteter retter sig mod disse på forskellig vis. Som en del af workshoppen indgår det, at fremstille plancher, der relaterer til de diskussioner, idéer og oplevelser, der kommer frem på workshoppen, således at disse plancher efterfølgende kan anvendes som ressourcer i designet og udviklingen af det pågældende website.

Workshoppens opbygning

Her er en kort gennemgang af hvordan en videns- og metaforkort-workshop forløber. Workshoppen er inddelt i følgende faser:

1. Velkomst og introduktion
2. Produktion af videnskort
3. Præsentation af videnskort
4. Præsentation af metaforer
5. Idéudvikling
6. Afrunding

I den første del af workshoppen, skal deltagerne udarbejde videnskort på baggrund af nogle spørgsmål, de bliver stillet. Det vil sige de svarer på de stillede spørgsmål ved at skrive stikord og sætninger på nogle dertil beregnede stykker papir, kaldet videnskort. Efter alle spørgsmålene er besvaret præsenterer deltagerne efter tur deres videnskort for resten af deltagerne. Efter at alle deltagere har præsenteret deres kort udvælger de i fællesskab ca. 10 primære videnskort, som lægges ud på midten af bordet. Resten af videnskortene beholder deltagerne foran sig.

Derefter præsenteres deltagerne for en række metaforer, som giver forskellige måder at anskue workshoppens tema på. Disse metaforer er også fysisk repræsenteret som metaforkort, og disse lægges også ud på bordet.

Efter at metaforkortene er præsenteret, bliver de ligeledes lagt ud på bordet, og deltagerne skal nu efter tur tage mindst to kort op, og forklare hvordan de er knyttet sammen, og hvad det betyder for workshoppens tema. De andre deltagere kan så byde ind med forslag og kommentarer og i det hele taget debattere og udvide med flere kort, ligesom der også kan skrive noter på post-its. De kort og post-its, der kommer i spil, limes på et ark karton - en konceptplanche. Efter noget tid vil gruppen være nået frem til et koncept. Herefter er det den næste deltager til at vælge nogle kort ud.

10-15 min før workshoppen afsluttes, opsummeres de forskellige koncepter, og workshopdeltagerne skal i fællesskab udpege det vigtigste og begrunde hvorfor det er så væsentligt.

Eksempel på en konceptplanche

Billedet til højre er et eksempel på hvordan en konceptplanche kan udforme sig. Bemærk at videnskortene i dette tilfælde er udført på post-its.

Fastlæggelse af workshoppens tema

En af de første opgaver i forbindelse med forberedelsen af en videns- og metaforkort-workshop er at fastlægge workshoppens emne. Dette skal gøres på baggrund af den viden, der er tilgængelig i det pågældende projekt. Typisk vil et forløb indledes med at de ansvarlige designere (fra webbureauet) afholder et møde med kunden, for at afdække dennes ønsker og behov. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at det er designerne, altså webbureauet, der skal fastlægge temaet for workshoppen, da det er dem, der besidder kompetencerne til at fortolke de forudsætninger, der er for projektet. Kundens ønsker indgår således som en del af forberedelsesgrundlaget. Efter dette møde kommer designerne med et oplæg til et emne, som så skal godkendes af kunden.

Da en videns- og metaforkort-workshop sigter mod idéudvikling, er det vigtigt at workshoppen ikke er fokuseret på en bestemt funktionalitet, men derimod på en bestemt “problemstilling”. Problemstilling i anførselstegn, da det ikke behøver at være et problem i negativ forstand. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål:

• Hvordan kan xxx gøre det mere attraktivt at være kunde hos dem ved hjælp af hjemmesiden
• Hvordan skal xxx tilrettelægge sin kommunikation på hjemmesiden, for at opnå xxx
• Hvordan kan xxx øge mersalget på sin webshop

Deltagere og Brugerrekruttering

Til en videns- og metaforkort-workshop anbefaler vi et deltagersetup, der ser ud som følger:

• 5-6 brugere
• 1 repræsentant fra kunden
• 3 designere fra webbureauet: en udvikler, en sælger/konsulent og en webdesigner

Af de tre deltagere fra webbureauet, skal den ene fungere som ordstyrer og den anden som referent. Den tredje deltager har en mere fri rolle, og kan, såfremt det findes relevant indgå i workshoppen på lige fod med de andre deltagere.  Designernes rolle uddybes yderligere senere i denne vejledning.

Repræsentanten fra kunden, er den person der er ansvarlig for websitet hos kunden.

Brugerne til workshoppen bør rekrutteres bredt fra websitets målgruppe.  Hvis muligt bør målgruppen inddeles i tre sub-målgrupper, med henblik på at invitere to deltagere fra hver af disse undergrupper. Grunden til at der bør inviteres to fra hver målgruppe, er at de så kan etablere et fællesskab på workshoppen, hvor de sammen kan reflektere over deres praksis i relation til workshoppens emne. Følgende parametre kan indgå i overvejelserne vedrørende målgrupper:

• Forskellige grader af erfaring med websitets emne
• Forskellige computer- og internetfærdigheder
• Demografi - f.eks. mand/kvinde og ung/gammel

Når de ønskede brugerprofiler er afdækket, indledes den egentlige rekruttering. Dette kan være en stor opgave, og for at spare tid og ressourcer, er det en fordel at benytte eksisterende muligheder for kontakt til de potentielle deltagere - f.eks. eksisterende nyhedsbrevsmodtagere eller lignende. Alt afhængigt af websitets karakter og de ønskede deltageres profiler, kan der eventuelt også udføres rekruttering gennem kundens netværk. Det vigtigste er at deltagerne har noget at bidrage med til workshoppens emne.

Såfremt deltagerne masserekrutteres gennem et nyhedsbrev eller lignende er her en vejledning til dette.

Først skal der sendes invitationer ud til de potentielle deltagere. Invitationerne skal indeholde følgende:

• Screener
• Incitament
• Tid og sted
• Tilbagemeldingsdato

Screeneren er ca. 5 spørgsmål - på baggrund af deltagerprofilerne - der giver mulighed for, at udvælge deltagerne. Et eksempel på et generelt screener-spørgsmål er: ” I din fritid ca. hvor mange timer bruger du på internettet (inkl. mail) om ugen?”

Hvis der er mulighed for at tilbyde deltagerne et incitament for deres deltagelse. F.eks. en billet eller gavekort til kunden ydelser, da dette ville give tilbagemeldinger fra potentielle deltagere, der rent faktisk har en interesse i websitet. Et incitament vil give flere tilbagemeldinger og dermed give et bedre grundlag for at sammensætte deltagerne som ønsket. En anden form for incitament er at byde på et måltid mad.

Invitationerne skal sigte imod at være præcise og korte, samtidigt med at de potentielle deltagere skal have så mange informationer, så de kan træffe en beslutning om at deltage. Tid, sted og tilbagemeldingsdato er i den forbindelse især vigtige.

Se et eksempel på en i ressource-pakken. Ønsker du at vide mere om brugerekruttering, kan Mike Kuniavskys Observing the User Experience (2003) anbefales.

Rekvisitter

For at afholde en videns- og

metaforkort-workshop, kræves der følgende rekvisitter og materialer

• Videnskort
• Metaforkort
• Karton til at fremstille plancher på
• Post-its
• Tuscher og blyanter
• PowerPoint-præsentation (el. lign.)

Videnskort

Videnskortene er udformet, så der er plads til at skrive en overskrift (hvilket skal ske med en tusch) og uddybende kommentarer/stikord i feltet nedenunder overskriften (dette skal gøres med blyant). Det er vigtigt at overskriften er sigende og let læselig, så de andre deltagere også kan genkende den, og der bør derfor gøres opmærksomt på dette inden produktionen af videnskort går i gang. Overskriften udfyldes med tusch, for at få den til at træde frem, således at der på ingen måde er tvivl om hvad videnskortet omhandler.

Deltagerne skal udfylde videnskortene på baggrund af 3-4 spørgsmål. Disse spørgsmål skal både søge at afdække brugerens praksis i forhold til workshoppens tema (hvis eksempelvis, det er et website til en forlystelsespark, skal nogle af spørgsmålene omhandle, hvordan/hvorfor brugerne benytter parken), samt lede deltagerne til at forholde sig til workshoppens specifikke tema.

Videnskortene er altid “tomme” fra workshoppens start, og kan således printes fra den samme skabelon til hver workshop. Vi anbefaler at videnskortene printes på karton eller en anden form for stift papir, da det er med til at forbedre indtrykket af videnskortene som netop kort, og ikke bare en lap papir.

Der kan findes en PDF-fil med videnskort klar til at blive printet i ressource-pakken .

Metaforkort

Et metaforkort er opbygget med en overskrift, et billede, der symboliserer metaforen og et blankt felt, hvor der kan skrives kommentarer.

Metaforkortene skal fremstilles individuelt til hver workshop. Idéen med at anvende metaforkort er at introducere såkaldte generative metaforer, som en måde at idéudvikle på. En generativ metafor dækker over at man kan tænke på eksempelvis et website som en dagbog, og så overføre kvaliteter fra dagbogen til websitet. Det kunne eksempelvis være “et sted at gemme sine oplevelse” eller “et sted at give udtryk for sine følelser”, hvilket så kan giveinspiration til såvel informations- og interaktionsdesign, som det grafiske design af et website. Det er derfor ikke tilfældigt hvilke metaforer, der vælges til metaforkortene.

Generative metaforer har tre faser:

1. I den første fase kan man “fornemme” at der er en lighed mellem to begreber.
2. I den anden fase kan man fremstille en analogi mellem to begreber
3. I den tredje fase kan man specifikt overføre kvaliteter mellem to begreber

For at en metafor kan bruges til et metaforkort, skal den for designerne som minimum være i første fase. Dette skyldes at designerne selvfølgelig skal have en idé om at den pågældende metafor kan bidrage med noget på workshoppen. Designerne må derfor overveje hvilke metaforer, der kan være med til at åbne workshoppens problemstilling op, og fremstille metaforkort af disse. Eksempler på metaforer vi har benyttet er:

Facebook Mobiltelefon Dagbog Guide Avis

Fitnesscenter Receptionist Dating.dk Supermarked X-factor

Som det fremgår, er der både begreber, der er milevidt fra et website, og andre websites, idet der sagtens kan overføres kvaliteter fra en type af website til en anden. Det er dog vigtigt at det ikke kun er andre websites, der bliver brugt som metaforer, da man så låser deltagerne til kun at tænke i eksisterende websites.

I ressource-pakken findes en skabelon til at fremstille metaforkort ved hjælp af open source dtp-programmet Scribus. Her findes også et PDF-dokument med blanke metaforkort.

Metaforkort bør som videnskort fremstilles på karton eller lignende stift papir. Det er også en mulighed at printe på almindeligt papir og lime karton på bagsiden.

PowerPoint-Præsentation

Introduktionen og dele af workshoppen foregår ved hjælp af en PowerPoint-præsentation. Vi anbefaler en opbygning med syv slides.

1. Velkomst-slide
2. Agenda
3. Workshop, start-slide
4. Videnskort-slide - her præsenteres spørgsmålene til videnskortene én efter én.
5. Præsentations-slide
6. Metafor-slide - her listes metaforerne én efter én, samtidigt med at kortene deles ud.
7. Idéudviklings-slide

Et eksempel på en PowerPoint-præsentation kan hentes i PDF-format i ressource-pakken.

Opgaver

Følgende opgaver skal udføres under en videns- og metaforkort-workshop

• Byde velkommen og introducere workshoppen
• Styre produktionen af videnskort
• Præsentere metaforkort
• Introducere og styre idéudviklingsfasen
• Opsummere konceptplancherne
• Runde workshoppen af

Velkomst og introduktion

Velkomsten består i at byde brugerne velkommen på kundens og egne vegne, samt at introducere workshoppens emne. Dernæst bør agendaen for workshoppen præsenteres, så alle tilstedeværende ved, hvad der skal ske. Endeligt skal der afholdes en præsentationsrunde, hvor deltagerne fortæller hvem de er, og hvad deres motivation for at deltage i workshoppen er.

Produktion og præsentation af videnskort

Her er det ordstyrerens opgave at fortælle deltagerne hvordan de skal udfylde videnskortene, altså med tusch og blyant, og gerne flere videnskort pr. spørgsmål.

Dernæst skal ordstyreren præsentere deltagerne for spørgsmålene; et spørgsmål ad gangen. Vær sikker på at alle deltagere er færdige med at skrive, før det næste spørgsmål præsenteres. Efter at alle videnskort er præsenteret skal deltagerne i fællesskab vælge et passende antal (ca. 10) videnskort ud, som bliver fælles videnskort. De fælles videnskort lægges ind på midten af bordet.

Præsentation af metaforkort

Metaforerne, der er på metaforkortene, listes en efter en i PowerPoint-præsentationen. For hver metafor, der præsenteres, lægges det tilhørende metaforkort samtidigt på bordet.

For at workshopdeltagerne skal kunne forstå meningen med metaforkortene er det vigtigt at ordstyreren ved præsentationen af den første metafor eksemplificerer, hvordan man kan se ligheder mellem metaforen og workshoppens emne.  Dette kan også gøres ved de efterfølgende, men det er vigtigt også at lade deltagerne finde deres egen fortolkning.

Når man giver en fortolkningsmulighed via et eksempel, vil deltagerne med stor sandsynlighed tage denne fortolkningsmulighed til sig. Hvis det er ønskeligt at lede workshoppen ind på en bestemt fortolkningsmulighed, bør det derfor gøres ved at anvende denne til at eksemplificere metaforernes anvendelse med.

Introduktion og styring af idéudvikling

Introduktionen til idéudviklingsfasen er en glidende overgang fra præsentationen af metaforerne. Her skal ordstyreren forklare hvordan idéudviklingsfasen kommer til at foregå, altså ved at en deltager skal vælge et videns- og et metaforkort, som vedkommende mener, kan kombineres, og at valget efterfølgende begrundes og diskuteres. Hvis en eller flere deltagere har svært ved at forstå helt præcist, hvad der skal foregå, kan der gives nogle eksempler. Oftest vil ordstyreren have fornemmelsen for, hvem der har forstået det, og hvem der ikke har, og ordstyreren kan således bede én af de deltagere, han eller hun mener, har forstået idéen om at indlede.

Efter at diskussionen er indledt, regulerer den som regel sig selv, og deltagerne byder ind, hvis de har noget at bidrage med.  Ordstyrerens opgave er her at sørge for at diskussionen ikke løber ud af et sidespor, eventuelt spørge deltagerne om de mener, der er andre kort, der kan tilføjes, eller at afslutte emnet og sætte et nyt i gang.

I idéudviklingsfasen er det referentens opgave at notere vigtige pointer på post-its, og sørge for at de bliver sat sammen med de relevante videns/metaforkort på en konceptplanche. Det er vigtigt ikke kun at notere stikord, men gerne sætninger, så det er helt klart hvad noten refererer til.

Afrunding af workshoppen

Cirka 10 minutter før workshoppens afslutning er det tid til at opsummere workshoppens resultater. Det foregår ved at hver af de fremstillede konceptplancher gennemgås af ordstyreren, der giver sin fortolkning af hvad konceptet omhandler. De andre deltagere har mulighed for at byde ind med en uddybning eller en ny idé, hvis de finder det nødvendigt.

Efter alle konceptplancherne er gennemgået, er der kun tilbage at sige tak for i dag.